The Family International - Missionserklæring
The Family International (TFI) er
Et internationalt kristent fællesskab dedikeret til at formidle budskabet om Guds kærlighed til mennesker rundt om i verden. Vi forsøger at bringe håb og åndelig fornyelse igennem Jesu Kristi kærlighed, der ikke sætter betingelser, ikke kender grænser eller bekymrer sig om race, tro og social status. Vi bestræber os på at gøre en forskel i verden ved at tilbyde åndelige løsninger til livets udfordringer og omsætte Guds kærlighed til handling, der resulterer i venlighed, medfølelse og en forbedring af andres liv. Vi forsøger at følge i Jesus' fodspor, hans opgave var "at bringe det gode budskab ... at udråbe frigivelse for fanger og syn til blinde, at sætte undertrykte i frihed" (Bibelen, Lukas 4:18).
Vi har forpligtet os til:
At gøre verden bedre: At bringe budskabet om Guds kærlighed til menneskeheden.
Vores passion er at forandre verden ved at lære folk at kultivere et personligt forhold til Gud, så de i sin tur kan forandre deres del af verden. Vi bestræber os på at etablere et medmenneskeligt og aktivt miljø der fremmer åndelig vækst, der deler budskabet om Guds kærlighed og frelse, og tager brug af kristen etik og værdier i hverdagen.
Åndelig udvikling: At tilbyde åndelig og psykisk støtte til at møde det moderne livs udfordringer.
Medlemmer hjælper andre til at udvikle sig åndeligt igennem personlig rådgivning og coaching, støttegrupper, seminarer, retreats og personlig trøst og opmuntring i lidelse og nød. Vore medlemmer engagerer sig også i en række uddannelses- og karakterdannende kurser for børn, samt vejledning til forældre og undervisere grundlagt på kristne principper.
Humanitær bistand: At forbedre livet for dårligt stillede, flygtninge og dem der har mistet håbet.
Medlemmer forsøger at opfylde andres behov igennem humanitær indsats på mange områder, bl.a. ved nødhjælp, volontøruddannelse, kompetencetræning for underprivilegerede, uddannelse og skole-initiativer for ubemidlede, bæredygtige udviklingsprogrammer, benefit koncerter, IT-træning, medicinsk bistand, distribution af mad og nødhjælp, oplysning, støtte af hiv smittede og forebyggelse af stofmisbrug. Medlemmer bidrager også med psykisk og spirituel støtte til volontører og besøger hospitaler, børnehjem, flygtningelejre og centre for hjemløse.